Fredag gav jeg et Vorschau til ære for min sprogveninde Antje fra Berlin med familie. På vej mod Hvide Sande fik de et prøvekig og var begejstrede for det hele: Kirstens grafiske arbejder forbundet med naturen og dens spor og former, Sabines kraftfulde, taktile og nærværende bronzefigurer, Birgittes intense farvemalerier med kroppe og horisonter og koloristisk nerve – og mine egne stemningsfulde akvareller, hvor lys, stilhed og bevægelse skaber poetiske rum. Særligt indtryk gjorde kvinde med spejling, Fugletrykkene, Passionsfiguren og “Der blev tyst herude”, og besøget endte i en stemning af kunst, associationer og sang – bl.a. fra Schuberts Winterreise affødt af min akvarel .


