I terrænet – fra vandringer til værk
I sommeren 2026 viser jeg sammen med Kirsten Muchitsch Hesselager og Kirsten Merete Langkilde udstillingen I terrænet i Levins Hus i Faaborg.
Udstillingen er kulminationen på et længere forløb, hvor vi hver især har bevæget os ud i landskabet omkring Faaborg og undersøgt det fra vores forskellige kunstneriske ståsteder.
For mit eget vedkommende begyndte arbejdet imidlertid længe før, vi besluttede at lave en udstilling sammen.
At få landskabet i fødderne
Efter at jeg flyttede til Faaborg i 2020 sammen med min mand, blev jeg mere og mere optaget af byens omgivelser. Langsomt lærte jeg landskabet at kende, ikke bare som noget jeg så på, men som noget jeg bevægede mig igennem og blev fortrolig med.
Jeg fik landskabet i mine fødder.
På mine ture blev jeg samtidig mere og mere optaget af, hvor mange tider der ligger oven i hinanden her. Istidens terræn. Det oversvømmede istidslandskab. Sporene efter dyrkning og bosættelse. De gamle gravsteder. Områder, der har været udpinte eller udnyttede, og som nu igen er ved at ændre karakter.
Når man går gennem landskabet omkring Faaborg, går man også gennem tid.
Det blev udgangspunktet for først mit bidrag “overdrevets stemmer” til udstilling “Transformationer i kulturlandskabet” og nu mit initiativ til og mit bidrag til udstillingen “I terrænet”.
Et landskab bygget af erfaringer og erindringer
Jeg ønskede ikke at male ét bestemt sted.
I stedet ville jeg skabe et landskab af de billeder og erfaringer, der havde samlet sig gennem vandringer: Langs Sundsøen og dens vådområder, op gennem Sundbakkerne og helt op i Svanninge Bjerge, over til Diernæs, og ned til Pipstorn og Alléskoven.
Værket skulle afspejle at man ofte oplever landskabet i gennem glimt, i fragmenter, når man bevæger sig rundt i det og disse fragmenter skulle fortættes og sættes sammen på ny, sådan som steder også eksisterer i erindringen.
Efter mange skitser og overvejelser fandt værket sin form som 55 bemalede kvadrater af birkekrydsfiner, samlet i et sort gitter.
Hvert kvadrat er 20 × 20 cm og rummer sit eget lille udsnit. Men på afstand samler de 55 fragmenter sig til et panorama på mere end to meters bredde.
Under arbejdet voksede landskabet frem felt for felt.
Nogle steder genkendelige, andre mere åbne. Vand, skov, bakker, dyr, bebyggelse, geologiske lag og menneskelige spor begyndte at bevæge sig ind og ud mellem hinanden.
Værket fik titlen: I terrænet – Landskabet i mine fødder.
Tre veje ind i det samme terræn
Da udstillingen åbnede i Levins Hus den 11. juli, stod mit store landskabsværk sammen med to helt andre undersøgelser af det samme sydfynske terræn.
Kirsten Muchitsch Hesselager tog udgangspunkt i planterne og arbejdede med tryk af de indsamlede planter. Hun skabte dels to koldnålsraderinger med de planter hun indsamlede, et trætryk af planternes navne og en mosaik bestående af 44 felter hver af dem var frembragt med brug af de friske planter som trykstencils.
Kirsten Merete Langkilde rettede blikket mod jorden og de processer, der foregår under og omkring os: muld, nedbrydning, vækst, dyrkning og de kredsløb, som mennesker, planter og andre organismer indgår i.
På den måde blev udstillingen ikke tre beskrivelser af det samme landskab, men tre forskellige måder at erkende det på.
Fernisering
I terrænet – fra vandringer til værk
I sommeren 2026 viser jeg sammen med Kirsten Muchitsch Hesselager og Kirsten Merete Langkilde udstillingen I terrænet i Levins Hus i Faaborg.
Udstillingen er kulminationen på et længere forløb, hvor vi hver især har bevæget os ud i landskabet omkring Faaborg og undersøgt det fra vores forskellige kunstneriske ståsteder.
For mit eget vedkommende begyndte arbejdet imidlertid længe før, vi besluttede at lave en udstilling sammen.
At få landskabet i fødderne
Efter at jeg flyttede til Faaborg i 2020 sammen med min mand, blev jeg mere og mere optaget af byens omgivelser. Efterhånden lærte jeg landskabet at kende, ikke bare som noget, jeg så på, men som noget, jeg bevægede mig igennem og blev fortrolig med.
Jeg fik landskabet i mine fødder.
På mine ture blev jeg samtidig mere og mere optaget af, hvor mange tider der ligger oven i hinanden her. Istidens terræn. Det oversvømmede istidslandskab. Sporene efter dyrkning og bosættelse. De gamle gravsteder. Områder, der har været udpinte eller udnyttede, og som nu igen er ved at ændre karakter.
Når man går gennem landskabet omkring Faaborg, går man også gennem tid.
Det blev udgangspunktet for først mit bidrag Overdrevets stemmer til udstillingen Transformationer i kulturlandskabet og nu mit initiativ til og mit bidrag til udstillingen I terrænet.
Et landskab bygget af erfaringer og erindringer
Jeg ønskede ikke at male ét bestemt sted.
I stedet ville jeg skabe et landskab af de billeder og erfaringer, der havde samlet sig gennem vandringer langs Sundsøen og dens vådområder, op gennem Sundbakkerne og videre op i Svanninge Bjerge, over til Diernæs og ned til Pipstorn og Alléskoven.
Værket skulle afspejle, at man ofte oplever landskabet igennem glimt, i fragmenter, når man bevæger sig rundt i det, og disse fragmenter skulle fortættes og sættes sammen på ny, sådan som steder også eksisterer i erindringen.
Efter mange skitser og overvejelser fandt værket sin form som 55 bemalede kvadrater af birkekrydsfiner, samlet i et sort gitter.
Hvert kvadrat er 20 × 20 cm og rummer sit eget lille udsnit. Men på afstand samler de 55 fragmenter sig til et panorama på mere end to meters bredde.
Under arbejdet voksede landskabet frem felt for felt.
Nogle steder genkendelige, andre mere åbne. Vand, skov, bakker, dyr, bebyggelse, geologiske lag og menneskelige spor begyndte at bevæge sig ind og ud mellem hinanden.
Værket fik titlen: I terrænet – Landskabet i mine fødder.
Tre veje ind i det samme terræn
Da udstillingen åbnede i Levins Hus den 11. juli, stod mit store landskabsværk sammen med to helt andre undersøgelser af det samme sydfynske terræn.
Kirsten Muchitsch Hesselager tog udgangspunkt i planterne og arbejdede med tryk af de indsamlede planter. Hun skabte dels to koldnålsraderinger med planterne, dels et trætryk af planternes navne og dels en mosaik bestående af 44 felter, hvor de friske planter blev brugt direkte til at skabe positive og negative aftryk.
Kirsten Merete Langkilde rettede blikket mod jorden og de processer, der foregår under og omkring os: muld, nedbrydning, vækst, dyrkning og de kredsløb, som mennesker, planter og andre organismer indgår i.
På den måde blev udstillingen ikke tre beskrivelser af det samme landskab, men tre forskellige måder at erkende det på.
Fernisering
Den 11. juli åbnede udstillingen I terrænet i Levins Hus med en velbesøgt fernisering og en velkomsttale ved tidligere borgmester og formand for Geopark Det Sydfynske Øhav, Hans Stavnsager.
Noget, der var begyndt med mine egne vandringer gennem landskabet, var blevet til et fysisk værk på 107 × 235 cm og stod nu over for sit publikum sammen med de øvrige værker!
For mig var det et særligt øjeblik at se værket stå færdigt i udstillingsrummet efter måneders arbejde.
Her sluttede min del af arbejdet med at skabe værket.
Nu skulle andre gå på opdagelse i det.
